Hold sommerferie i Østrig
Denne artikel indeholder annonceret indhold - Annonce fra Højmark.
Er du også så småt begyndt planlægningen af sommerferien, og er du i tvivl om, hvor turen skal gå hen? Faktisk behøver du ikke at rejse langt for at få en oplevelsesrig og varm sommerferie. At holde sommerferie i Østrig kan nemlig være et godt alternativ til mere traditionelle feriedestinationer såsom Mallorca eller Kreta.
Østrig er den oplagte feriedestination, uanset om du er til afslappende feriestemning, historiske kulturperler eller storslåede naturoplevelser. Læs med her, og få inspiration til din Østrig-ferie.
Sæt kurs mod Østrig
Sommerferien nærmer sig, og du behøver heldigvis ikke at rejse langt væk for at få både varme sommerdage og unikke oplevelser. Hvis du trænger til at opleve noget andet end de klassiske sommerferie-destinationer, så er Østrig et godt bud. Der er flere forskellige grunde til, at du bør have Østrig i kikkerten, når du planlægger sommerferien.
Nyd naturen
Østrig er spækket med et utal af grønne dale, store bjergområder, idylliske søer og gode vandreruter, og med en sommerferie til Østrig kan du opleve en helt anden type ferie end den, du måske er vant til fra de mere gængse feriedestinationer. Østrig emmer af storslået natur, og i modsætning til mange andre turistfyldte destinationer kan du let finde ro og komme helt ned i gear i den friske bjergluft og de autentiske landskaber. Du kan også nemt finde hoteller, der er placerede lige midt i de naturskønne omgivelser. Tag eksempelvis et kig på hoteller i Wagrain her.
Oplagt til kør-selv-ferie
Det er hurtigt at flyve til Østrig fra Danmark, men hvis du er vild med kør-selv-ferie, så er køreturen fra Danmark også overskuelig. Østrig er derfor en oplagt kør-selv-destination. Det tager omkring 14 timer, og hvis det er for voldsomt i ét stræk, så kan du let tage en overnatning undervejs, så turen bliver en anelse mere behagelig. Dette kan være en god idé, hvis sommerferien inkluderer små børn.
Sommerferie i Østrig: Mere end smuk natur
Udover at være spækket med naturskønne omgivelser så byder Østrig også på masser af kulturelle seværdigheder. Du kan finde alt fra kulturrige byer og historiske perler til lækker gastronomi og fascinerende turistattraktioner. Østrig byder på mange forskellige slags oplevelser, og du kan være sikker på at finde noget for enhver smag.
Du kan eksempelvis udforske Mozarts fødeby Salzburg. Byen lever også højt på sin majestætiske arkitektur, og faktisk rummer Salzburg en bydel, der med sine unikke barokbygninger er endt på UNESCOs verdensarvsliste.
Wien byder også på den perfekte kombination af kultur, historie og autentisk stemning, og du bør derfor også give byen et besøg, hvis du skal til Østrig. I Wien kan du eksempelvis opleve et stort barokslot, en gotisk katedral og ikke mindst hyggelige caféer og gode shoppingmuligheder.
Du kan også opleve ægte sommerstemning ved Wörthersee. Ved søen i delstaten Kärnten kan du nyde sommeren med kanoture, bådture eller lune dukkerter. Søen er et skønt sted for både store og små, og området er et godt alternativ til den klassiske badeferie.