Sommerferie i Danmark - Naturferie
Selvom vi måske ofte drages af turkist hav, palmer og regnskove, må vi ikke glemme hvor fantastisk den danske natur kan være. Rundt omkring i landet finder du et enormt varieret landskab, og det kan være helt vildt spændende at rejse med udgangspunkt i de naturoplevelser, som du og familien kan få sammen.
Du finder blandt andet 3 naturområder, som har fået en plads på UNESCOs verdensarvsliste!
Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland
I Nordsjælland finder du et af de 7 danske steder, som har opnået en plads på UNESCOS verdensarvsliste. Her ligger nemlig parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland. Området dækker over Store Dyrehave ved Hillerød, Gribskov og Jægersborg Dyrehave. Området blev grundlagt af Christian den 5. , som havde været på besøg på Versaille og var blevet inspireret. Parforcejagt er en relativt makaber type jagt, hvor ryttere og hunde jager et dyr til udmattelse, hvorefter en vigtig gæst får æren af at dræbe dyret med et sværd. Denne jagttype foregår heldigvis ikke længere i dag, men Parforcejagtlandskaberne er i stedet blevet rigtig smukke naturområder. Hele området er præget af snorlige skovveje, som tilsammen danner et stjernemønster, og fungerede som et symbol på Kongens magt over naturen. Parforcejagtlandskaberne er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, fordi området ”er et usædvanligt og velbevaret eksempel på, hvordan den europæiske baroks værdier blev omsat i design af naturen.” Det er derfor et ret fantastisk område at tage på ture i med hele familien!
Vil du på ferie i nærheden af Parforcejagtlandskaberne? Så tjek de mange private ferieboliger på Sommerferie.NU.
Stevns Klint
Stevns Klint har ligeledes gjort sig fortjent til en plads på UNESCOs verdensarvsliste. Den dramatiske Klint er et imponerende naturfænomen, som er helt perfekt til en familieudflugt. På grund af den kalkholdige havbund betyder at havet ved Stevns Klint får et meget sydeuropæisk udseende med helt turkist vand på en solrig dag. Derfor kan i altså få en fornemmelse af, at være havnet i sydens sol, selvom i blot befinder jer i det dejlige Danmark. Fra vandsiden er den 41 meter høje klint et vildt syn, fordi den rejser sig brat fra havet. Fra landsiden får i imidlertid også en ret vild oplevelse, for Stevns er generelt rimelig flad, indtil i når til Stevns Klint, hvor jorden pludselig forsvinder, og havet starter 41 meter under jer. Det er et smukt og interessant naturfænomen, som du hverken bør snyde dig selv eller din familie for at opleve.
Klinten består af kridt og kalk som er dannet for over 65 millioner år siden, og er inddelt i flere lag, som består af forskellige elementer og er dannet på forskellig vis. Øverst ses kalk, som er dannet af Bryozoer. Denne type er ofte blevet brugt som byggesten til bygningsværker på Stevns. Nederst i Klinten er et lag af Skrivekridt, som består af skaller fra bittesmå alger. Dette lag forsvinder langsomt, når vandet rammer det, og klinten har derfor en ret speciel, mens smuk form, hvor den øverste del er længere end den nederste. Mellem disse to lag ligger fiskeleret, som er et tyndt lag af gråt ler. Dette lag er særligt fascinerende, fordi at det vidner om den katastrofe som blandt andet udslettede dinosaurerne. Stevns Klint kan ses fra forskellige steder, og i kan eksempelvis tage til Højerup eller Flagbanken. Ved Højerup kan i samtidig se Højerup Kirke som ligger lige på kanten af Stevns Klint.
Du kan finde budgetvenlige ferieboliger ved Stevns Klint lige her!
Vadehavet
I Vestjylland finder du en naturskat, som vi egentlig er ret stolte af, herhjemme i Danmark. Her finder du nemlig Vadehavet, som, ligesom både Parforcejagtlandskaberne og Stevns klint, har opnået en plads på UNESCOs verdensarvsliste. Vadehavet har et ret fantastisk fugleliv, og området er faktisk et af verdens vigtigste yngle- og rastepladser for fugle. Det er ret imponerende, men betyder også, at i kan observere mange smukke og spændende fugle i området. Området bebos blandt andet af mange stære, hvilket betyder at det i særlig grad er muligt at opleve det vilde naturfænomen ”Sort Sol” ved Vadehavet. Fænomenet er en betegnelse for de fascinerende mønstre, som titusindvis af stære danner på himlen, lige inden de lander for natten. Udover det spændende fugleliv, er området en fantastisk destination for dig, der elsker smukke naturoplevelser. Vadehavet er især interessant på grund af tidevandets bevægelser, og på grund af det smukke marsklandskab, som er perfekt til gåture og aftenture. I Vadehavet ligger samtidig de tre vadehavsøer, Fanø, Rømø og Mandø, som byder på smuk og forholdsvist uberørt natur og nogle virkelig lækre sandstrande.
Hvis du skal holde ferie ved Vadehavet, kan det betale sig at leje en privat feriebolig gennem Sommerferie.NU.
Andre spændende områder
Selvom de tre nævnte områder er kommet på UNESCOs verdensarvsliste, betyder det ikke, at andre naturområder er mindre smukke og interessante. Der er nemlig fantastisk mange naturoplevelser rundt omkring i landet. Tag eksempelvis til landets nordligste punkt ved Grenen, som er beliggende i nærheden af Skagen. Her kan du se, hvordan det ser ud, når to have møder hinanden. Tag også en tur til det sydfynske øhav, som strækker sig fra Assens til Svendborg i nord, til Ærø i Syd og Langeland i Øst. Tag også en tur til Møns Klint, som ligesom Stevns Klint er et imponerende naturfænomen. Hvis i vil opleve et varieret landskab, kan i tage til Mols Bjerge, hvor det kuperede terræn præges af mange forskellige naturtyper. Området har samtidig et spændende dyreliv, og i kan sagtens gå mange gode og lange ture i Mols Bjerge.
Danmark har så meget at byde på, så hvis du og familien skal holde en budgetvenlig ferie eller ikke har lyst til at rejse ud af landet, kan i altså sagtens få en helt fantastisk ferie herhjemme i Danmark.
I kan desuden leje billige ferieboliger gennem Sommerferie.NU, og på den måde skabe hyggelige rammer om den budgetvenlige ferie.