Dyrehavsbakken, Bakken
Aktiviteter:
- Forlystelsespark
- Boder
- Karuseller
- Spisesteder
- Spil og gøgl
- Cirkusrevyen
Addresse:
- Dyrehavevej 62, 2930 Klampenborg, Danmark
Der er noget om snakken – der er sjovest på Bakken. Det er Bakkens egne ord, og de siger næsten det hele. Her i verdens ældste forlystelsespark kan man heller ikke undgå at få nogle sjove og festlige timer. Her er en dejlig afslappet og uhøjtidelig stemning, hvor alle kan føle sig velkomne. Og der er gratis entré, så man bestemmer selv, hvor meget turen skal koste.
Her er forlystelser og gøgl, spil og konkurrencer, spisesteder og små beværtninger. På Bakken er der nok at foretage sig, og her er i hvert fald aldrig kedeligt. Det er også her, at Danmarks største revy, Cirkusrevyen, holder til. Og det er her, man finder syngepigerne på Bakkens Hvile.
Med 33 kørende forlystelser er der både noget for de allermest modige og for dem, der godt kan lide, at det ikke kører helt så stærkt. For de spillelystne er der også nok at kaste sig over. Det vrimler simpelthen med spillesteder, hvor man kan vinde bamser, chokolade og alverdens andre gevinster. En af klassikerne er Faldgruben, hvor man kan forsøge at skyde den flabede klovn på pinden ned. Lykkes det, vil jublen ingen ende tage hos dem, der står og kigger på. En anden klassiker er Derbyspillet, hvor man kan spille på heste og måske være heldig at vinde chokolade. Her kan hele familien være med.
Når sulten og tørsten melder sig, er der masser af små og uhøjtidelige spisesteder på Bakken. En stor vaffelis skal der også være plads til.
Bakken ligger i udkanten af Dyrehaven nord for København. Herfra er der ikke langt til sommerhusområderne i Nordsjælland, hvis man for eksempel har lyst til at kombinere turen til Bakken og København med natur og afslapning i et sommerhus. I et sommerhus har man plads at bevæge sig på, og den friske luft og naturen venter lige uden for døren. ?