Jesperhus Blomsterpark

Aktiviteter:

  • Badeland (2000)
  • Ophold muligt
  • Biograf
  • Bowling
  • Minigolf
  • Dyrepark
  • Blomsterpark
  • Addresse:

  • Legindvej 30, 7900 Nykøbing Mors, Danmark

Jesperhus har meget at byde på og det er især den store blomsterpark, der tilbyder underholdning for både voksne og børn. Især børnefamilier med mindre børn vil nyde kombinationen af det smukke blomsterlandskab og de børnevenlige forlystelser og dyr. Hele familien kan også underholde sig med en tur i 4D biograf, hvor der vises spændende film, med sjove effekter.

For de legeglade finder du et indendørs og udendørs legeland i parken, der bl.a. tilbyder ponyridning, sejltur i minibåde og køreture i minibilerne. Der er desuden en rutsjebane og et piratland, til at give lidt ekstra spænding. For de helt små er der også hugoland, som er en indendørs legeplads.

For de dyreglade, har Jesperhus i 2013 åbnet op for deres 3.000 km2 store junglezoo, hvor papegøjer, aber, leguaner og andre dyr lever sammen i et stort åbent område, som du frit kan udforske, uden bure og hegn imellem dig og dyrene. Hvis du booker tid, kan du også prøve at blive dyrepasserens hjælper og følge en af dyrepasserne rundt en dag. Og når man har en junglezoo, har man selvfølgelig også en junglesti, hvor både store og små kan gå på opdagelse.

Kun 500 meter fra Blomsterparken, finder du Jesperhus’ badeland, med børnebassin til de små og tre sjove rutsjebaner til de lidt større. Prøv for eksempel rutsjebanen ’Det sorte hul’ med lyd og lyseffekter eller ’Frit fald’ rutsjebanen, hvor der er 1,5 meter frit fald. Fra maj er det udendørs badeland også åbent, hvor du kan prøve en af de tre vandglidebaner, spille beachvolley eller slikke sol i en af de mange liggestole. Og så er der selvfølgelig rigeligt med bassiner, som man kan svømme og plaske i.

Af andre aktiviteter på stedet kan nævnes; Bowling, golf, minigolf og lasergame. Der skulle helt sikkert være noget til enhver smag i Jesperhus, og der er især gjort meget for at børnefamilier aldrig skal kede sig. Det hele er åbent for dagsgæster (mod betaling), så du kan sagtens tage en tur i sommerhus i nærheden og stadig bruge en dag med en af de mange sjove aktiviteter.



Sommerhuse og ferielejligheder i nærheden af Jesperhus Blomsterpark:


Nyrenoveret spa feriehus på 95 m2 ved Limforden

Limfjorden > Limfjorden > Spøttrup

Dejligt sommerhus på Nordmors, Jylland - Vest

Limfjorden > Limfjorden > Ejerslev

Fossiløen - FUR - Danmarks skønneste Ø

Limfjorden > Limfjorden > Fur