Museum Jorn
Aktiviteter:
- Kreativt værksted
- Kunstværker
- kunst i børnehøjde
Addresse:
- Gudenåvej 7-9, 8600 Silkeborg
Museum Jorn er som navnet antyder fokuseret omkring Asger Jorns værker. Museet rummer værker fra begyndelsen i 1950’erne og helt frem til hans død i 1973, og viser udviklingen i hans værker. Udover Asger Jorns værker kan i også opleve værker fra mange andre kunstnere. Asger Jorns mission, da han donerede sine værker var at der skulle laves et museum, der dokumenterede surrealismen og den spontant-abstrakte kunsts udvikling i Europa.
Museet har i de seneste år gennemgået en stor forvandling og fokus er nu ikke bare på at fremvise kunst, men også at engagere de besøgende, så i får en levende og spændende oplevelse. Der er derfor løbende aktiviteter, som især har fokus på at familier med børn skal kunne få en sjov oplevelse. Børnene kan bl.a. få lov at hygge sig i et Børnehjørne, hvor der er papir, farver, spil, teaterleg og børnebøger. Og selvfølgelig også den børnebog Asger Jorn skrev til sin 5-årige søn. I kan også få udleveret et formidlingsark, med små opgaver og fortællinger, der gør turen gennem museet til en leg.
Hvis i selv vil prøve kræfter med kunsten, skal i besøge det grafiske værksted, der holder åbent i museets åbningstider. Her kan børn, som voksne prøve kræfter med forskellige grafiske teknikker, som fx at lave skumpladetryk eller radering. Værkstedet er gratis, så det er bare med at finde jeres indre kunstner frem og gi’ den gas. I kan også prøve at efterabe Asger Jorns lystegninger i lystegningsmaskinen. I kan gratis få sendt en mail med jeres billede, og ellers kan i købe det på print i receptionen. Et besøg på Museum Jorn er altså ikke bare stillestående kunst, men en levende oplevelse, hvor i bliver taget med ind i Jorns verden.
Velkommen til Flidsprøve - Det gamle stuehus - Huset i Bakkelandet
Østjylland, Midtjylland > Midtjylland > Brædstrup