Øresundsakvariet

Aktiviteter:

  • Akvarier
  • Fisk fra danske farvande
  • Rør ved fiskene
  • Aktiviteter for børn
  • Addresse:

  • Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

Dyk ned under havoverfladen i de danske farvande og oplev de dyr, fisk og planter der udfolder sig helt nede på havbunden. Dette er hvad Øresundsakvariet tilbyder, hvis du slår turen forbi Helsingør. Øresundsakvariet er et mindre saltvandsakvarium der har valgt at fokusere udelukkende på alt det fantastiske liv, der er i Øresund og Kattegat. 

På akvariet støder du på tre slags akvarier: rørebassiner, biotopakvarier og temaakvarier. I de sjove rørebassiner kan du få lov at få fingrene våde, mens du rører de mange forskellige fisk. Der er lavet bassiner i flere niveauer, så selv helt små børn kan være med. I det laveste bassin findes krabber, søstjerner, søanemoner, fladfisk og meget mere. Det største rørebassin er en gengivelse af et rev i Kattegat, og her kan du prøve at røre sømrokker, stenbidere, rødhajer eller nogle af de mange andre fisk.    

I biotopakvarierne kan du få et indblik i hvordan det virkelige hav ser ud. Her bevæger du dig langsomt ud i dybet, og starter på den måde i vandkanten og bevæger dig dybere og dybere indtil du er 4 meter nede i Helsingørs havn. Du får et spændende indblik i hvordan miljøet skifter, som man bevæger sig dybere, og ser hvilke fisk og planter der foretrækker hvad.

I de sjove temaakvarier kan du se forskellige fisk og dyr, der alle sammen har det tilfældes at de er lidt ekstra pudsige. Akvarierne skifter med årstiderne, så du fx i periode kan se belyste hajæg, som viser de små fostre bevæge sig indeni æggene. Der er også tre store gople akvarier, hvor du kan se hvordan vandmænd, brandmænd og dræbergopler naturligt bevæger sig i havstrømmene.

Øresundsakvariet er et hyggeligt lille akvarium, som er oplagt i forbindelse med dit sommerhusophold. Turen i akvariet tager næppe hele dagen og kan derfor meget vel kombineres med en tur rundt i det hyggelig Helsingør.  



Sommerhuse og ferielejligheder i nærheden af Øresundsakvariet: